Next Level

Minecraft Enhanced Sunset

Minecraft enhanced graphics sunset, screenshot 2017, Courtesy of Microsoft

15.09.18 - 17.02.19 

I efteråret 2018 laver HEART som det første museum i Danmark en udstilling, der viser og behandler computerspil som design. Udstillingen fører publikum gennem genkendelige og ikoniske computerspil, udvalgt og kurateret i samarbejde mellem Danmarks førende ekspert inden for computerspil, Jacob Stegelmann, som siden 1989 har anmeldt computerspil i sit tv-program Troldspejlet, og HEARTs Curator Michael Bank Christoffersen.

Den digitale spilverden undersøges gennem en række rum og opsætninger, som hver især vil reflektere spillenes tid og epoker. Fra 1980’er spillehallernes dragende lys og lyd, til 90’ernes teenageværelse med PlayStation og til nutidens onlinebaserede spil-universer vil Next Level blive en (spilbar) rejse gennem et medie, som til trods for at alle efterhånden har en relation til det, ikke er blevet belyst i museal sammenhæng.

Selve udstillingen vil belyse spiltendenser, design og æstetikker gennem banebrydende skift inden for spilverdenen, belyst gennem platforme såsom, Commodore64, Nintendo, PlayStation, XBOX, samt spil fra Pong, Pacman og Super Mario og over til nyere tids spil som Warcraft, Angry Birds og Minecraft.