Julemarked og hygge for hele familien

jul

1. december skyder vi julen i gang på HEART med en dag fyldt med hyggelige aktiviteter for hele familien. Find lækre og eksklusive julegaver blandt boderne på designmarkedet i foyeren, nyd en lækker brunch mens vores dygtige pianist spiller julemusik på flygelet, kom på gratis omvisning i udstillingerne og tag familien med i værkstedet hvor de kreative juleevner kan komme i spil.

Program
Kl. 10.00: Museet åbner.

Kl. 10.00 - 16.00: Julemarked og bogudsalg.
Find den helt særlige julegave blandt boder med bredt udvalg af både skønhedsprodukter, skulpturer, illustrationer, fotografi, keramik, møbler, beklædning og tasker.
Gør et kup til vores brandudsalg på udvalgte egenproduktioner af kataloger/bøger og plakater.

Kl. 11.00 - 13.00: Brunchbuffet med julemusik v/ pianist Rasmus Steenberg.
Pris:
Voksne: 189 kr.
Børn: 60 kr.
Medlemmer af HEART Club: 169 kr.
Hvis du vil forudbestille brunch kan det ske via dette link
Brunch kan også købes på dagen i HEART Café. For reservation af bord skriv til cafe@heartmus.dk

Kl. 13.00 - 14.30 og 14.30 - 16.00: Familieværksted i julehumør.
Kom og vær med når vi sammen som det første oplever udstillingen ”NEXT LEVEL – enter a world of iconic games”. I værkstedet får alle børn mulighed for at tegne vilde, fantastiske eller sjove ´jule-computerspil´. Vi slipper fantasien løs, når vi leger med papir og sakse, mens vi julehygger.
Pris:
20 kr. pr. barn. Der er ingen tilmelding, men kom i god tid, hvis du vil sikre dig en plads.

Kl. 13.00 - 14-00: Gratis offentlig omvisning.
Kom helt tæt på computerspillets fantastiske udvikling og design i udstillingen ”NEXT LEVEL – enter a world of iconic games”, samt Jon Rafmans og Ry David Bradleys digitaliserede totalinstallation, udstillingen ”letmein”.
Under omvisningen vil vores kunstfaglige formidler lægge op til dialog om udvalgte værker.
Tilmelding er ikke nødvendig.

Kl. 13.00 - 15.30: Æbleskivehygge i HEART Café.
3 æbleskiver og saft 25 kr. 3 æbleskiver og kaffe 40 kr.