Torsdag d. 20. maj døde Ingvar Cronhammar. Et stort menneske og en ener i dansk kunsthistorie er borte. Æret være hans minde.
"Jeg har kendt Ingvar i et par og tyve år, vi kunne godt lide at drikke en øl sammen. Han var et kunstnerisk faktotum på egnen. Alle kendte ham og alle holdt af ham – også på afstand. Privat var han en beskeden, varm, kærlig og humoristisk mand. Kunstnerisk havde han jo et enormt syn og var meget visionær – han var i virkeligheden det, man vil kalde en seer. Man får det indtryk af hans værker, at de ligesom er kommet dumpende ind fra en anden dimension. Han var en form for mystiker." direktør for HEART, Holger Reenberg.
Ingvar Cronhammar har gennem mange år præget den danske kunstscene med sine store og monumentale skulpturer, der ses på mange kunstmuseer og i det offentlige rum. Ingvar Cronhammar er født i Sverige, men boede en årrække i Herning.
Ingvar Cronhammar (f. 1947). Foto: Steen Gyldendal
INGVAR CRONHAMMAR OG HEART
HEART har den største samling af Ingvar Cronhammars værker på dansk jord, i alt 21 værker hvoraf 13 er skulpturer. En af de første skulpturer, som museet erhvervede, var Skrig i vilden nat 1987. I 1994 lykkedes det museet at erhverve sig en samling på i alt syv skulpturer, her i blandt Slangens Hjerte, 1986, Udkrængningens Ly, 1990, Vigilant, 1990 og The Gate, 1988. Sidstnævnte betragtes af mange som et gennembrudsværk. Det er også i Herning, at skulpturen eller måske rettere monumentet Elia fra 2001, står på et grønt område syd for HEART. Den er et af de mere bemærkelsesværdige værker af Cronhammars i det offentlige rum.
At Herning også var Cronhammars hjemsted, er ingen tilfældighed. I et interview siger han "jeg føler mig godt tilpas i det vilde vesten her. Her er store vidder, åbne hedestrækninger og lige linjer. Og så er der en grundlæggende holdning om, at intet i princippet er umuligt. Jeg kan ikke mindes, at jeg én eneste gang er blevet mødt med skepsis, og det er jo egentlig ret fantastisk".
The Gate, 1988
INGVAR CRONHAMMAR
Ingvar Cronhammar er en ener i dansk kunsthistorie og mest markant i hans euvre står de store, monumentale skulpturer i mørke materialer. Med disse værker har han sat et markant præg på det danske kunstlandskab, både hvad angår kunstmuseernes samlinger og det offentlige rum. Cronhammars værker kan beskrives som skulpturelle installationer og med referencer til arkitektur. Store eller små, så har Cronhammars værker altid en uhyggelig kraft understreget af det chokerende formsprog og brugen af lyd og lys.
Det synes som om hans værker hører hjemme i science fiction eller i psykologiens mørke. De ofte anvendte materialer som mahogni, jern, stål og gummi uden spor af menneskehånd og den store skala giver værkerne kraft og karakter af noget maskinelt. Dette får dog en drejning, når han tilføjer elementer fra naturen som dyreknogler og fuglevinger, der ikke gør mødet med værkerne mindre overraskende.
Skrig i Vilden Nat, 1987
Cronhammars værker rummer mange ting, måske især modsætninger. Der er forskydninger i værkerne i form af naturmaterialer, farver og elementer, der forstyrrer symmetrien. Det er ordenen, der tilføres et element af kaos. Denne dualisme gør værkerne dragende og vanskelige at aflæse. De har på samme tid elementer af fortid og nutid, det almindelige og det ekstraordinære, de er på samme tid romantiske og højteknologiske, og de synes at hidrøre både det jordiske og det kosmiske.
De befinder sig et sted imellem alting, i deres helt egen verden, hvor de fungere som monumentale bremseklodser, der standser alt liv omkring sig. Og netop for værkerne får os til at standse op og fordi de indbyder til eftertanke, er hensigten med dem lykkedes.
