ARBEJDET I HERNING
Da Paul Gadegaard fik udsmykningsopgaven i Herning, sagde han; "Jeg skal fanme lave Danmarks største socialrealistiske maleri", og det blev socialrealistisk. Dog ikke som en kritisk kommentar til eller analyse af verden omkring. I stedet blev det et værk, der greb ind i de ansattes dagligdag og bemægtigede sig dets rum. For udsmykningen holdt sig ikke kun til væggene, men bredte sig ud over lofter, møbler og andet inventar.
I modsætning til funktionalismens ønske om at tydeliggøre tingenes funktion, blev inventarets, arkitekturens og kunstens grænser her udvisket. Det var ét stort kunstværk, hvor de ansatte på fabrikken selv indgik som dele af det. Gadegaard bragte kunsten ud i det sociale rum, hvor mennesker færdes i deres hverdag, på en måde, som det ikke var set før.
Bordplade med pladeguld, 1960
LINIEN II
Netop kunstens funktion i det offentlige rum, var Gadegaard og hans kunstnerkolleger i Linien II som nævnt meget optaget af. Kunstnersammenslutningen blev dannet i 1947. Gadegaard slutter sig til i 1949. Da havde krigen vendt op og ned på mange ting. De veje kunsten havde fulgt inden krigen, syntes ikke længere farbare. Linien II skulle vise sig at blive et væsentligt samlingspunkt for eksperimenter og diskussioner om den abstraktes kunst nye veje. Der opstod andre retninger på den tid.
I 1948 dannedes COBRA, hvis spontane, ekspressive og abstrakte kunst stod i skarp kontrast til den konkrete, geometriske og nonfigurative kunst, som Linien II var eksponenter for. COBRA søgte inspirationen i det indre, i den menneskelige psyke, i oprindelige kunst og børnetegninger. Kunstnerne i Linien II ville i en anden retning. Her havde man den opfattelse, at kunstværket var uafhængigt af verden omkring. Det var en virkelighed i sig selv, og drevet af en indre nødvendighed, som Kandinsky formulerede det. Derfor denne homogene kunst, hvor intet synes at have sit afsæt i den verden, vi kender, hvilket altså var helt bevidst.
Man ønskede at skabe en kunst, der var let tilgængelig for alle uanset forudsætninger. Derfor skulle den renses for kryptiske henvisninger, symboler og fortællinger, og i stedet være klar, enkelt og letopfattelig. Man forsøgte at skabet et universelt sprog ved at arbejde med rene kunstneriske problemstillinger. Kunstværket skulle være autonomt, være uafhængig af verdenen omkring den og, for vidt det kunne lade sige gøre, være ren visuel.
Komposition, 1964
UDDANNELSE
Paul Gadegaard begyndte sin kunstneriske uddannelse på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1940, hvor han blandt andet blev undervist af Aksel Jørgensen, der fik stor betydning for ham. I 1944 så han sig nødsaget til at flygte til Sverige, eftersom han var aktiv i modstandsbevægelsen i Danmark under 2. Verdenskrig. I Sverige fortsatte han sin uddannelse på Konstakademiet i Stockholm, og havde lejlighed til at se mange af de nyere franske kunstnere, der blev udstillet der. Han vendte tilbage til kunstakademiet i København efter krigen, og fik undervisning af Vilhelm Lundstrøm.
Efter krigens afslutning og endt uddannelse tog Paul Gadegaard som en af de første af hans generation til Paris. Her gik han til undervisning hos André Lhote, og han kom i kontakt med den franske gallerist Denise René. Galleriet i Paris var på det tidspunkt en vigtig medspiller i forsvaret for, og i udbredelsen af, den konkrete kunst.
Opholdet i Paris og mødet med vigtige kunstnere som kunstnerne Serge Poliakoff, Jean Dewasne og Jean Deyrolle fik stor betydning for Gadegaards kunstneriske udvikling. Omvendt fik Gadegaards tilstedeværelse i Paris også stor betydning for udbredelsen af den danske kunst der. Senere kom flere danske kunstnere til byen og udstillede hos Galleri Denise René, ligesom flere af de udenlandske kunstnere kom til Danmark for at udstille. Denne interaktion mellem danske og udenlandske kunstnere var en væsentlig årsag til, at dansk kunst blev en vigtig del af den internationale avantgarde.
UDSMYKNINGER
Hjemme i Danmark fortsatte Gadegaard sit arbejde med den konkrete kunst, og han gik i gang med de store udsmykningsopgaver i Herning. Og gennem resten af hans karriere udførte han flere væsentlige udsmykningsopgaver.
Han var meget optaget af at skabe kunst til det offentlige rum. Og netop hans arbejde med kunst til rummet, med arkitekturen og arkitekterne, kunne han overføre til de malerier, han fortsat malede på lærred. Han betegner arbejdet med rumudsmykningerne som meget vigtige for hans kunstneriske udvikling i det hele taget. Han blev også tilknyttet arkitektskolen i København fra 1963 – 1968, og han blev involveret i færdiggørelsen af Odense Universitets bygninger, hvor han rådgav arkitekterne omkring brugen af farver.
Senere fulgte flere udsmykningsopgaver, og fælles for dem er, at Gadegaard altid forholdt sig til den flade eller det rum, der skulle udsmykkes og til rummets funktion, således at der blev skabt harmoni i forhold til arkitekturen. I de senere udsmykninger i mere behersket formsprog og farvebrug end i de tidligere.
