Om HEART undervisning

For HEART/undervisning står brugeren i centrum. Vi er optaget af at imødekomme den enkelte bruger gennem såvel ´Hands on´ som ´Minds on´- aktiviteter. Vores målsætning er at give brugere i alle aldre nye oplevelser, viden og erkendelser.

Vi tror på, at fremtidens brugere vil overvældes, overraskes og involveres!

HEART ønsker at bidrage til at styrke og kvalificere samarbejdsrelationen mellem museet og grundskoler i Herning Kommune og ser skolereformen som en mulighed for at udvikle og etablere nye samarbejder.

TILBUD FRA HEART UNDERVISNING

HEART/undervisning tilbyder en bred vifte af undervisningstilbud bl.a. omvisninger, værkstedstilbud, en oplevelseskasse for de mindste, særarrangementer og tværfaglige projekter og indgår gerne i nye lærende partnerskaber. Undervisningen på museet kan f.eks. tage udgangspunkt i udvalgte værker fra samlingen og/eller fra aktuelle særudstillinger, sætte fokus på museets historie, arkitektur og de mange offentlige værker i Birk Centerpark eller et særligt udvalgt tema.

Vi giver som kunstmuseum dig og dine elever mulighed for den autentiske kunstoplevelse og gør det muligt for eleverne at stå over for det maleri, den skulptur eller stå midt i den arkitektur, som undervisningen handler om. Relevante bekendtgørelser og formålsbestemmelser fra Fællesmål betragtes som en integreret del af et hvert undervisningsprodukt. 

 

Heart 23Omvisning i Robert Jacobsen - Jernmanden. Foto: Michael Møllegaard

AKTUELLE OMVISNINGS- OG VÆRKSTEDSTILBUD

Brug et af HEARTs aktuelle omvisnings- og værkstedstilbud, eller allerede udviklede undervisningsforløb. 

>> Book en omvisning

TEMAUGER OG PROJEKTFORLØB

Vi samarbejder med skoler om at udvikle specifikke undervisningsforløb fx med en temauge eller et længerevarende projektforløb. Museet har gode erfaringer med at udvikle undervisningsforløb i teams bestående af undervisere og museets formidlingsinspektør. HEART indgår også gerne i forløb med andre kulturinstitutioner, hvor undervisningsforløbet er tværfagligt og fx tilrettelægges ud fra et karavaneprincip. 

LÆRERKURSER

HEART tilrettelægger også lærerkurser for undervisere eller projektansvarlige team. Kurset tilrettelægges på baggrund af den enkelte gruppes ønsker og behov. En del af kurset kan være at idéudvikle i forbindelse med et kommende samarbejde.

LÆRENDE PARTNERSKABER

Vi tilbyder lærende partnerskaber i samarbejde med skoler. Forløbet er af længerevarende karakter og kan evt. udvikles med henblik på at være et tilbagevendende forløb på et givet klassetrin. Forløbets formål matcher skolens og museets profil og fagrelevante formålsbestemmelser for de relevante fagligheder bringes i spil. Undervisningsforløbet kan indeholde mange forskellige typer af fagrelevante aktiviteter: f.eks. undervisning på museet, kreativt arbejde, gruppearbejde, elev-udviklede undervisningsopgaver eller oplæg, ferniseringer for forældre, søskende og bedsteforældre, miniudstillinger, events mv.

ANDRE MULIGHEDER

HEART undervisning igangsætter løbende nye udviklingsprojekter og ønsker, i dialog med interessenter fra undervisningssektoren, fortsat at gentænke, videreudvikle og evaluere museets undervisningstiltag. Vi hører gerne fra skoler der har idéer til, hvordan vi kan gentænke eksisterende undervisningsprodukter eller har en god idé til et udviklingsprojekt.

KONTAKT HEART UNDERVISNING

Formidlingsinspektør
Anja Lemcke Stær
T: 96 28 17 10
E: als@heartmus.dk  

Overskrift 2 (h2)

 

 

HEART - HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART

Bitten og Aage Damgaards Plads 2, 7400 Herning

Kontakt os

 

 

Åbningstider

Tirsdag - søndag  10 - 16
Mandag  Lukket

 

Entrépriser
Gældende til 31. januar grundet udstillingsskift

Voksne

DKK 42

Grupper over 8 pers. DKK 35
Pensionister, studerende DKK 35
Børn/unge under 18 Gratis

 

Fællesbillet til HEART og CHPEA museet DKK 145 / 120 (NB ikke mulig i perioder med udstillingsskift)

På dage med særarrangementer i HEART Café er der begrænset serveringskapacitet.