Kommende udstillinger

Vintersæsonen på HEART

Denne sæson inviterer HEART publikum ind i tre udstillinger, der åbner for nye perspektiver på kunst, identitet og fællesskab – og på de historier, materialer og relationer, der former både kunsten og vores forståelse af verden.

I udstillingen The White Exhibition udfolder kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang en sanselig og tankevækkende undersøgelse af farven hvid og de mange betydninger, den bærer med sig. Gennem installation, performance og tekstilbaserede værker inviteres publikum til at reflektere over alt fra fællesskab og national identitet til magt, normer og forestillinger om neutralitet.

Samtidig præsenterer HEART en omfattende udstilling med Jesper Just, en af Danmarks mest internationalt anerkendte samtidskunstnere. Med udgangspunkt i museets betydelige samling af kunstnerens værker sættes fokus på de temaer, der gennem mere end to årtier har præget hans praksis: krop, identitet, begær og sociale relationer.

Med SKJORTEN vender HEART blikket mod museets tætte forbindelse til tekstilindustrien. Med skjorten som omdrejningspunkt samler udstillingen værker fra Aage og Bitten Damgaards oprindelige samling og museets senere erhvervelser og fortæller om et sted, hvor kunst og industri har været tæt forbundet.


 

 

HEART - HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART

Bitten og Aage Damgaards Plads 2, 7400 Herning

Kontakt os

Åbningstider

Tirsdag - søndag  10 - 16
Mandag  Lukket

 

Entrépriser

Voksne

DKK 85

Grupper over 8 pers. DKK 70
Pensionister, studerende DKK 70
Børn/unge under 18 Gratis

 

Fællesbillet til HEART og CHPEA museet DKK 145 / 120 (NB ikke mulig i perioder med udstillingsskift)

På dage med særarrangementer i HEART Café er der begrænset serveringskapacitet.