PRIVAT FOTOGRAFERING
Du må fotografere over hele museet, medmindre andet angives af personalet eller skilte.
- I udstillingerne må der ikke bruges blitz af hensyn til kunstværkerne.
- Der skal tages hensyn til de øvrige gæster og enhver henstilling fra museets personale skal efterkommes.
- Du skal desuden være opmærksom på, at fotografier af nyere værker, hvor kunstneren ikke har været død i mindst 70 år er omfattet af copyright og derfor kun er til privat brug.
Er du på instagram? Tag @heartmuseum under dit besøg og del gerne med #heartmuseum og #heartmus.
HEART – Herning Museum of Contemporary Art er ikke ansvarlig for publikums overtrædelse af copyright gennem mangfoldiggørelse.
FOTOGRAFERING TIL KOMMERCIELT BRUG
Fotografering på HEART i forbindelse med kommercielt brug og reklamer må kun foregå med skriftlig tilladelse fra museet. Det samme gør sig gældende ved semi-professionelt brug fx i forbindelse med uddannelsesprojekter.
Ved kommerciel brug af fotografier har HEART ret til gennemsyn og afslag, hvor brugen af navnet HEART eller Herning Museum of Contemporary Art indgår. Ved kommercielt brug af fotografier har Steven Holl Architects ret til gennemsyn og afslag, hvor brugen af navnet Steven Holl eller Steven Holl Architects indgår.
For aftale om kommercielle fotooptagelser på HEART kontakt:
M: tnn@heartmus.dk